23948sdkhjf

DTL: Vigtigt at holde døren på klem for forbrændingsmotoren

Lastbiler, der kører på fossile brændstoffer, vil gennemgå en gradvis men ikke fuldstændig udfasning frem mod 2040. 10 pct. af nye, tunge køretøjer kan stadig være forsynet med forbrændingsmotor efter 2040.

Det fremgår af et forslag fra Europa-Kommissionen om reviderede CO₂-emissionsstandarder for tunge køretøjer offentliggjort i dag. DTL er positivt indstillet over for forslaget og advarer mod helt at afskaffe forbrændingsmotoren i lastbiler.

EU’s vicepræsident og ansvarlig for den grønne omstilling i fællesskabet, Frans Timmermans, formåede ikke under de sidste intense forhandlinger i EU-Kommissionen at overbevise sine kollegaer om at sætte et mål om 100 pct. nye nul-emissionslastbiler inden 2040. Drøftelserne er nu mundet ud i et forslag til en forordning med et 90 pct. mål for salg af nye nul-emissionskøretøjer fra 2040 – og ikke 100 pct. som ønsket af kommissær Timmermans.

- Vi mener, at det er et fornuftigt kompromis at holde døren åben for, at 10 procent eller en anden procentsats af salget af nye lastbiler fra 2040 fortsat må være med forbrændingsmotorer. Så må man lade den bedste teknologi vinde. Hvis batteriteknologien udvikler sig, som man kunne ønske, med lavere vægt, højere effekt og hurtigere ladetider. Og hvis ladeinfrastrukturen og adgangen til grøn strøm rulles ud overalt, så kan forbrændingsmotoren allerede af den grund være faset ud af lastbilforhandlernes kataloger i 2040. Men I modsat fald har vi trods alt muligheden for fortsat at sikre forsyningen af varer og gods til erhverv og borgere, der ikke kan nås med batteri- eller brintlastbiler efter 2040. Kører udrulningen skævt må procenten justeres. Lad det være en opfordring til, at lastbil-, batteri-, brændselscelle-, el- og brint-leverandører opper sig og leverer, hvad der skal til, udtaler Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

DTL-direktøren er vel bevidst om de mange kræfter i den grønne proces, der trækker i retning af en total afskaffelse af forbrændingsmotoren allerede fra 2035. Men det advarer han kraftigt imod:

- Vi forsøger ikke at rende fra ambitionen om et fossilfrit transporterhverv, men det handler om forsyningssikkerhed. Vi har blot det ønske, at man bør kunne vælge mellem flere typer af brændstoffer ud over ren eldrift, og det kræver en forbrændingsmotor, udtaler Østergaard og uddyber: -Det er blandt andet fordi, infrastrukturen for eldrift i øjeblikket halter bagud, og der ikke er sikkerhed for, at forsyningen til elmotorerne er både tilstrækkelig og stabil. Og brintløsninger er ikke ligefrem tættere på. Energistyrelsens egne fremskrivninger siger, at der i 2050 forsat kører 33 pct. lastbiler med forbrændingsmotor på vejene. Det er for risikabelt kun at være afhængig af én energikilde, og desuden støtter vi ambitionerne om renere motorer efter Euro7-standarden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093