23948sdkhjf

Politiet kontrollerede cabotage og udstationering af udenlandske chauffører

Tungvognscenter Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog sammen med to kontrollanter fra Færdselsstyrelsen onsdag en færdselskontrol ved Køge Transportcenter, hvor fokus var på cabotagekørsel og udstationering af udenlandske chauffører.

Kontrollen blev gennemført i tidsrummet kl. ca. 8-16 og medførte, at i alt 26 køretøjer blev standset og kontrolleret. Der var tale om syv varebiler, heraf fem dyretransporter, en dansk og 18 udenlandske lastbiler.

Det blev til fire sager ved kontrollen af de udenlandske lastbiler:

- En sag om overtrædelse af reglerne om at lade chauffører registrere sig som udstationeret i EU's informationssystem for det indre marked

- Vejbenyttelsesafgift var ikke blevet betalt, og fællesskabstilladelse var ikke medbragt

- En fører sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen

- En sag om fejlindstillet frontspejl, der tillige var revnet (fejl og mangler ved køretøjet).

De udenlandske chauffører måtte betale deres bøde straks og få orden i de konstaterede fejl, før kørslen kunne fortsætte, mens de danske sigtede kan forvente at modtage deres bøde på et senere tidspunkt i deres digitale postkasse.

Blandt de kontrollerede varebiler blev det til følgende sager:

- Sag om manglende tilladelse og dokumenter i forbindelse med erhvervsmæssig dyretransport

- Varebil var ikke forsynet med registreret brugers navn og CVR-nummer, og føreren i denne varebil overtrådte et tildelt kørselsforbud

- Lejekontrakten for varebilen var ikke medbragt, og den registrerede brugers navn og CVR-nummer var ikke påført varebilen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062