23948sdkhjf

OK: Fuld fart ind i 2020

Nye stationer, udvikling af løsninger og service er overordnede linjer for OK-succes.

- OK’s fundament er Danmark, og det er her fra vores forretning går, siger Henrik Dehn, markedschef på transportområdet i energiselskabet OK.

Dog lægger han ikke skjul på, at man på transportområdet også har blikket rettet mod udlandet og på at udvikle de løsninger, man kan se, at danske vognmænd med kørsel i udlandet har behov for. Samtidig ser man også på, hvordan man gør det attraktivt for udenlandske vognmænd i Danmark at tanke hos OK.

- Det handler om at holde fokus og ikke sove i timen i forhold til vores kunder, og de løsninger, de efterspørger og har behov for, at vi kan tilbyde, siger Henrik Dehn.

I 2019 har OK åbnet flere Truck Diesel-stationer, blandt andet i Herning og Odense. Samtidig er det også vigtigt for selskabet at se på de eksisterende stationers kapacitet, eksempelvis er OK snart klar med en ekstra stander ved stationen i Høje Taastrup Transportcenter (HTTC).

OK-vaskehal, flere stationer

Derudover er virksomheden klar med en nyhed i begyndelsen af det nye år.

- Vi vil inden længe åbne vores første vaskehal til lastbiler. Vi håber, det giver god værdi for vores kunder, siger Henrik Dehn.

Vaskehallen ligger ved logistikvirksomheden Alex Andersen ved Odense, hvor der også er opført en OK Truck Diesel-station. Når begge dele er på plads, er alle OK’s transportkunder velkomne til både at tanke og vaske.

Næste år har OK blandt andet planer om at udbygge OK Truck Diesel-stationerne i Padborg og Køge.

- Vi har kapacitetsproblemer på nogle af vores stationer, og derfor er det naturligt for os at udbygge og på den måde hjælpe kunderne, så de oplever mindre ventetid, når de skal tanke, fortsætter markedschef Henrik Dehn.

Der er også planer om flere nye stationer til den tunge transport, men OK ønsker ikke at løfte sløret for placeringerne på nuværende tidspunkt.

- Vi har altid øje på, om vi dækker de trafikale knudepunkter, så vores kunder ikke skal køre omveje for at tanke hos os, lyder det.

Vigtig tilgængelighed

Gennem en årrække har OK haft en 24/7-ordning, der sikrer, at vognmandsvirksomheder kan komme i kontakt med OK døgnet rundt.

- Vagtordningen i Marked Transport har vi for at assistere transportkunder, som af den ene eller anden grund har problemer med tankning. Det betyder, at de ikke strander midt om natten, fordi vi stort set altid kan hjælpe dem videre, f.eks. i form af fjernåbning af standeren på den specifikke station, siger Henrik Dehn og fortsætter:

- Vi kan også lave en såkaldt SMS-tankning. Det er ret unikt, og vi oplever også, at kunderne er meget taknemmelige, når vi kan hjælpe dem videre.

Krydser grænsen

For at kunne skabe dynamik og fremdrift, og dermed være attraktive for kunder med kørsel i udlandet, har OK udbygget det eksisterende samarbejde med DKV.

- Vi har styrket og styrker fortsat vores relationer med partnere i udlandet, så vi kan lave løsninger, der gør, at vores kunder kan tanke i udlandet med deres OK/DKV-kort, forklarer Henrik Dehn videre.

Med det kort har kunderne mulighed for at tanke på mere end 50.000 stationer i Europa. OK rådgiver meget gerne i forhold til at finde de rigtige placeringer.

- Vi har også udbygget vores samarbejde med Instantic, så vi kan tilbyde SMS-tankninger til udenlandske kunder, der tanker i Danmark.

Dermed ser OK ind i 2020 med fokus på fortsat udvikling af løsningerne, som altid med fokus på kundernes behov. Samtidig er OK optaget af de produkter, som bliver en del af fremtidens drivmidler, så man fortsat kan tilbyde kunderne det, som de efterspørger.

- Som andelsselskab er vi ejet af vores kunder, og derfor udvikler vi løsninger for vores kunder, tilføjer OK’s markedschef Henrik Dehn.

Om OK a.m.b.a.

Dansk andelsselskab der foruden moderselskabet OK også tæller datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.

Mere end 670 tankstationer, 172 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer. Er dermed Danmarks største tankstationskæde.

Landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til erhverv og private.

Leverer også rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.

Har tre biogasstationer og fire brinttankstationer og sælger også mobiltelefoni og forsikringer.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14