23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Ny DAF-partner på Sjælland og Lolland-Falster

Nyscan Trucks skal øge DAF’s salg øst for Storebælt.
Annonce

HEJ Gruppen, der bl.a. er aut. MAN last- og varebilforhandler i Dalby på Midtsjælland samt aut. Iveco last- og varebilforhandler flere steder på Sjælland, føjer nu DAF til ’menukortet’.

Det nye søsterselskab til Nyscan A/S, Nyscan Trucks A/S, er således ny autoriseret DAF-partner og HEJ Gruppens nye skridt for at fastholde positionen som én af de førende lastbilleverandører øst for Storebælt.

Annonce

HEJ Gruppen overtog Nyscan A/S tidligere i år. Dette selskab har i mere end 50 år været kendt som en del af det danske og internationale Scania-servicenetværk. Iveco-aktiviteterne i det tidligere Nyscan Biler A/S er i HEJ Gruppen lagt sammen med aktiviteterne i det tidligere Ringsted Erhvervs Auto (REA) under det nye navn REA Erhvervsbiler A/S. HEJ Gruppens MAN-aktiviteter fortsætter derimod uændret fra hovedkvarteret i Dalby.

Masser af turbulens

Nyscans direktør Christian Barsøe:

Annonce

- Nyscan-koncernen har i de senere år været ude i en masse turbulens. Efter at være blevet en del af HEJ Gruppen i foråret har vi fået struktur på aktiviteterne på en rigtig god måde, så det tegner godt for fremtiden. Her bliver DAF-aktiviteterne i NYSCAN Trucks A/S en meget vigtig del, for takket være et meget bredt produktprogram, høj kvalitet og stigende popularitet ser vi store muligheder i at forøge DAF’s markedsandel øst for Storebælt.

DAF: Køge og Sakskøbing

Annonce

Med en baggrund som bl.a. direktør for den danske MAN-importør gennem mange år kom Christian Barsøe til Nyscan med den klare opgave at sikre Nyscans fremtid som en førende leverandør af lastbiler og transportmateriel med tilhørende serviceydelser.

- Vi har valgt at koncentrere Nyscan Trucks’ kommende DAF-aktiviteter på det bedst beliggende lastbilanlæg i Hovedstadsområdet, nemlig Skandinavisk Transport Center i Køge, samt i vores Sakskøbing-afdeling. Begge steder indretter vi separate DAF værksteds- og lagerfaciliteter, forklarer Christian Barsøe videre.

Annonce

Nyscan Trucks har derfor travlt med at indrettet sig i Køge og Sakskøbing samt rekruttere nye mekanikere, reservedelsfolk og administrative medarbejdere.

Uændrede Scania-aktiviteter

- Vi kører Nyscans Scania-aktiviteter uændret videre i Køge, Vordingborg og Sakskøbing. I mere end 50 år har Nyscan-anlægget i Roskilde haft status af hovedsæde, men det er slut nu. Roskilde-anlægget er nu et dedikeret Iveco-anlæg under REA Erhvervsbiler, fastslår Christian Barsøe.

Annonce

I forbindelse med Roskilde-afdelingens udtræden af Scania-netværket er de Scania-specialister, der blev ’hjemløse’ i forbindelse med afdelingens overgang til Iveco-anlæg, flyttet til Køge.

Nye lastbiler Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|