23948sdkhjf

Schmitz-hæder til Trailercare

Schmitz Cargobull Danmark har i juni udnævnt Trailercare til årets danske Service-Partner of the Year 2015. Prisen uddeles hvert år til den servicepartner, der har udvist den bredeste fleksibilitet og den største professionalisme i forbindelse med opgaver, udført for Schmitz Cargobull Danmark.

»Vi har gennem mange år haft et solidt og velfungerende samarbejde med Trailercare, og dette ønsker vi nu at anerkende med denne pris. Vi sætter enormt meget pris på, at Trailercare er så professionel i sin tilgang til opgaverne, og vi ser frem til at kunne fortsætte det gode samarbejde fremover,« siger Kim Aaskov, managing director for Schmitz Cargobull Danmark.

For at kunne kalde sig autoriseret servicepartner hos Schmitz Cargobull skal et værksted kunne opfylde en række kvalitetsmæssige krav. Det er blandt andet nødvendigt, at medarbejderne har gennemgået en række opkvalificerende træningsforløb, der gør dem i stand til at udføre korrekte reparationer på Schmitz Cargobulls produkter – heriblandt Ferroplast-paneler, Schmitz Cargobull køleanlæg og Schmitz Cargobull Rotos-aksler. Alle de nødvendige træningsforløb tilbydes af Schmitz Cargobull Danmark i Padborg.

Med i prisen som årets Service-Partner of the Year 2015 følger der, ud over et trofæ og et diplom, også et bidrag til Trailercares personalekasse på kr. 2.500.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11