23948sdkhjf

Satser på fabriksbygget Scania

Sejlstrup Entreprenørforretning i Sejlstrup mellem Hjørring og Løkken er en alsidig entreprenørvirksomhed, der beskæftiger sig med alle typer entreprenøropgaver.

Virksomheden råder over cirka 15 tunge lastbiler, og nu skal en ny Scania R 450 bogie-trækker hjælpe med at trække sin del af læsset ved transport af sten, grus, maskiner mv.

Den nye Scania R 450 LA 6x2 er leveret af sælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg, der også har stået for færdiggørelse af opbygningen med hydraulikanlæg til kørsel med hhv. tipsættevogn og blokvogn.

Omfattende komfortudstyr

Ved indgåelse af handlen lagde Sejlstrup Entreprenørforretning vægt på, at bilen kunne leveres så færdigbygget fra fabrik som muligt, så derfor har Stiholt specificeret 450’eren med to fabriksmonterede dieseltanke, hvor den ene er ombygget til hydraulikolie. Sideskørter, galge til lys og luft mv. er ligeledes fabriksleveret.

Bilen er malet af Nordjysk Lakering i Sæby, og chaufføren kan glæde sig over et omfattende komfortudstyr i det rummelige Highline-førerhus som Premium førersæde med ventilation, Premium lydanlæg med indbygget navigation, ekstra varmeapparat, langt Colour+ instrumentpanel, bagudrettet læssekamera øverst på tagspoileren mv.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.82