23948sdkhjf

Iveco klar med ny Stralis

Iveco lancerer en ny udgave af producentens topmodel – Stralis XP.

Den nye Stralis er udstyret med en rekonstrueret drivline, en ny elektrisk og elektronisk arkitektur, ny transmission, ny bagaksel og affjedring bag, og den introducerer den nyeste generation af intelligente GPS-funktioner samt nye funktioner til at forbedre brændstoføkonomien og bæredygtigheden.

De nye motorer er blevet konstrueret om til at reducere friktionen, og en ny antitomgangsfunktion slukker automatisk motoren efter en forudindstillet tidsperiode, når køretøjet er parkeret, og forbedrer derved energianvendelsen.

Smart EGR er en ny løsning, der arbejder sammen med Ivecos patenterede HI-SCR-efterbehandlingssystem for at optimere forbrændingen. Den udnytter en lille mængde af udstødningsgassens recirkulation (8 %), for at indsprøjtningen kan starte lidt tidligere, hvilket reducerer brændstofforbruget, mens den 97% høje NOx-konvertering i udstødningsrøret takket være HI-SCR-systemet bibeholdes.

Det prædiktive HI-Cruise GPS-køresystem, baseret på en avanceret kortlægningsteknologi, sammenligner geo-lokalisering med vejtopografi og tilpasser i overensstemmelse hermed prædiktive strategier for acceleration, deceleration og gearskift.

Den helt nye bagaksel med enkeltreduktion forbedrer geargeometrien og friktionen samt optimerer brændstofforbruget. Disse nye funktioner resulterer i en tocifret forbedring af brændstofeffektiviteten i forhold til den tidligere model, oplyser Iveco.

Den nye generations 12-trins automatiserede HI-Tronix gearkasse, udviklet i samarbejde med ZF, reducerer skiftetiden med 10 % og er konstrueret til næsten dobbelt så mange gearskift som den forrige generation. Den kan ifølge Iveco forbedre holdbarheden med op til 1,6 millioner kilometer, og den dæmper den akustiske emission med 6db.

Ny Stralis har 6-cylindrede Iveco Cursor-motorer udstyret med nye missionsspecifikke brændstofbesparende løsninger. Udvalget af motorer til Ny Stralis omfatter 3 slagvoluminer, med Cursor 9 på 8,7 liter, Cursor 11 på 11,1 liter og Cursor 13 på 12,9 liter, samt 9 effektklasser fra 310 til 570 hk.

Det maksimale drejningsmoment på Cursor 11 er øget med 100 Nm på 420 hk motoren og med 50 Nm på 480 hk motoren, mens den maksimale effekt på Cursor 13 når op på 510 og 570 hk.

Iveco Stralis XP er "made in Spain". Ivecos topmodel produceres nemlig på fabrikken i Madrid, mens fabrikken i Valladolid leverer førerhusene.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188