23948sdkhjf

Rekordbøder på vej mod fabrikker

En stor kartel-sag mod syv europæiske lastbilproducenter nærmer sig tilsyneladende sin afslutning. De er under anklage for prisfastsættelse og fremførslen af tekniske innovationer.

Europa-Kommissionen beskylder Daimler, MAN, Scania, DAF, Iveco og Volvo og Renault for at have aftalt priser i årene 1997-2011. En afgørelse forventes senere på året – måske allerede om få uger.

Ifølge Financial Times kan producenterne se frem til rekordstore bøder på enorme milliardbeløb. De fleste af dem har allerede hensat betydelige poster til de forventede bøder – ifølge Financial Times har DAF tilsidesat 849 mio. euro, Daimler 600 mio. euro, Iveco 450 mio. euro, samt Volvo/Renault 400 mio. euro. MAN kan muligvis gå ustraffet, fordi fabrikanten fra München har medvirket til at afdække kartelsamarbejdet. Scania har ikke lagt penge til side, men skriver i sin årsrapport, at en større bøde ikke kan udelukkes.

Om de hensatte midler er tilstrækkelige, er dog ikke sikkert. EU har før uddelt bøder på op til 10 procent af det samlede salg, og for de berørte producenter vil det svare til samlet set 10,7 mia. euro.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173