23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Lang MAN-periode slut

Fiskbæk Lastvogns Service ApS i Randers overvejer fremtiden.

Artikel i Trans Informs trykte udgave, december 2015:

John Hansen, indehaver af Fiskbæk Lastvogns Service siden juni 2007, oplyser til Trans Inform, at han nu overvejer, hvordan værkstedet på Bogensevej i Randers-forstaden Vorup kommer videre – uden den nyligt mistede status som officiel MAN-servicepartner.

Fiskbæk Lastvogns Service har været servicepartner for MAN siden 2001 i Randers og omegn samt på Djursland. Før finanskrisen beskæftigede firmaet cirka 20 ansatte, mens der nu er cirka det halve som følge af et lavere aktivitetsniveau. Aktuelt søger værkstedet også en ny værkstedsleder.

Åbnede i 1972

Fiskbæk Lastvognsservice åbnede i 1972, hvor det daværende Fiskbæk Autotransport indrettede en afdeling for selskabets lastbiler med hjemsted i Randers. Rammerne på Bogensevej blev bygget i 1977, dengang med navnet Randers Lastvognsservice. Knap 20 år efter, i 1996, blev en nabogrund på 5000 kvadratmeter køb til, og værkstedet blev udvidet til den form, som det fremstår i dag.

Efter udvidelsen af værkstedet i 1997 kørte værkstedet således fra at servicere cirka 75 procent egne biler til at servicere og reparere omtrent de samme antal eksterne kunder.

Vognmandsdel solgt i 2005

I 2005 solgte familien Dalgaard vognmandsforretningen med tilknytning til værkstedet, og siden har det udelukkende håndteret eksterne kunder.

Da John Hansen overtog Fiskbæk Lastvogns Service i 2007, valgte MAN samtidigt at styrke salget af nye biler ved at placere en sælger hos forretningen i Randers.

”Fremtiden tegner sig godt for det ”nye” FISKBÆK lastvognsservice A/S, med et hold af medarbejdere der er fuld af energi, motivation og korpsånd, samt rigtig stor opbakning fra alle vore kunder, ja så går vi fremtiden i møde med et stort og rigtig godt humør”, står der på virksomhedens hjemmeside.

Nye lastbiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03