23948sdkhjf

ITD: En bro er ikke nok

De politiske forhandlinger om finansieringen af en ny Storstrømsbro er netop afsluttet.  Resultatet blev, at midler fra Infrastrukturfonden betaler for Storstrømsbroen.

Dagens aftale indeholder ingen andre vejprojekter. Beslutningerne om dem er udskudt, angiveligt indtil regeringen frigiver afsatte penge til motorvejen mellem Holstebro og Herning.

ITD’s erhvervspolitiske chef Poul Bruun peger på, at Vejdirektoratets beregninger afslører et behov for 27 milliarder kroner på umiddelbart realiserbare vejprojekter, hvoraf der allerede er lavet VVM-undersøgelser på nogle. 

»Derfor er vi også godt tilfredse med Venstres melding om, at partiet gerne havde set en række andre grydeklare vejprojekter komme med i dagens aftale. Forhåbentlig sker der noget på denne front snart,« siger Poul Bruun.

Den store udfordring – og de store muligheder - er dog et helt andet sted:

»Vi savner en visionær og langsigtet strategi for fremtidens infrastruktur i Danmark. Infrastrukturkommissionen kiggede kun 15-20 år frem. Regeringen bør nedsætte en kommission, som tegner visioner for, hvordan infrastrukturen skal se ud i 2050,« mener Poul Bruun.

Han understreger, at arbejdet skal munde ud i forpligtende anvisninger.

»Det helt store mål er at få dobbeltsikret det store motorvejs-H, så de nuværende motorveje bliver aflastet af parallelle motorveje. Det sikrer størst mulig kapacitet. Samtidig er Danmark i dag utroligt sårbart. Hvad sker der, hvis et skib sejler ind i Storebæltsbroen og gør broen ubrugelig i en periode? Hovedåren for personbiler, lastbiler og tog bliver skåret over med næsten ufattelige følger.«

Den langsigtede drøm på asfaltsiden er derfor at få bygget en Kattegatbro, så dobbelt-H’et på tværs af Danmark er på plads. I Jylland vil Hærvejsmotorvejen sikre trafikken fra nord til syd. Samtidig gælder det ifølge ITD om at få styr på Jyllands-korridoren til Hamburg både på skinne- og asfaltdelen.

Lige her og nu skal politikerne også kigge på projekter som bedre og flere rastepladser, en udvidet kombiterminal i Padborg, en havnetunnel i København og efterslæbet på kommunernes vedligehold af veje.

»På kort sigt vil investeringer i infrastrukturen sikre arbejdspladser i den nuværende krisetid. Samtidig viser alle erfaringer, at ny infrastruktur giver varig vækst og velstand,« siger Poul Bruun, som opfordrer politikerne til at se på OPP-finansiering af projekterne.

[add:384]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063