Her er den nye Volvo FM
Volvo Trucks præsenterer nu den nye Volvo FM. Blandt de nye funktioner er et forbedret førerhus og Volvo Dynamisk Styring, der hæver lastvognens køreegenskaber op på et nyt niveau.
»Den nye Volvo FM er let at tilpasse den enkelt kundes behov. Hvis vi skal sammenligne det med fodbold, er FM den uvurderlige og fleksible spiller, der altid gør et fremragende arbejde, uanset hvor på banen,« siger Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks.
»Volvo Dynamisk Styring er en teknologisk innovation i verdensklasse. Chaufføren oplever fordele under alle driftsforhold, da der er skabt et mere sikkert, komfortabelt og behageligt arbejdsmiljø. På motorvej giver det dynamiske styresystem en enestående retningsstabilitet. Ved lave hastigheder er selv en tungt lastet lastvogn så let at manøvrere, at den kan styres fuldstændig ubesværet,« tilføjer Claes Nilsson.
Fremragende køreoplevelse
Den forbedrede affjedring er en anden opgradering, der bidrager til køreegenskaberne.
»Køreoplevelsen i den nye Volvo FM nyder godt af de fleste af vores seneste nyskabelser. Kørslen bliver mere sikker med den forbedrede krængningsstabilitet. For at forbedre brændstofeffektiviteten kan I-See-systemet, som kan reducere brændstofforbruget med op til fem procent, nu også specificeres til FM,« siger Claes Nilsson.
Fleksibelt og effektivt
Lavere vægt, nye akselkonfigurationer, et mere fleksibelt chassis og klare brugerflader for opbyggerne bidrager alt sammen til, at kunden kan skræddersy lastvognen til sine opgaver.
Den nye Volvo FM lanceres med et omfattende udvalg af 11- og 13-liters motorer, der opfylder Euro 6-kravene, som træder i kraft fra 2014.
Volvo FM bliver officielt præsenteret for første gang på Commercial Vehicles Show i Birmingham i april 2013. Produktionen til europæiske kunder går i gang i september 2013.
[add:352]
[add:393]