Hvordan stopper vi højresvingsulykkerne?
Højresvingsulykker er desværre igen blevet et meget aktuelt tema med en række ulykker hen over den seneste måneds tid med bl.a. tre dræbte cyklister imellem.
Derfor er det også naturligt, at transportbranchens nye indendørs udstilling, Transport Messen 2013 i Messe C i Fredericia, tager emnet op ved et af de aktuelle debat-arrangementer, der løbende sætter sit præg på messen hen over de tre dage.
Overskriften for debatten er kort og godt ”Hvordan stopper vi højresvingsulykkerne?” – og blandt deltagerne er bl.a. chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra ITD, formand for Cyklistforbundet Claus Steffen Hansen, miljøkonsulent i 3F Kjeld H. Jensen, samt chauffør Kristian Andersen, der selv har haft den kedelige oplevelse på egen krop at sidde bag rattet i en højresvingsulykke.
Sammen vil de drøfte årsager til ulykkerne og drøfte tiltag til at komme dem til livs. Alle input udefra er også velkomne til en forhåbentlig levende og konstruktiv debat om et højaktuelt emne.
Højresvingsdebatten finder sted i Messe C i Fredericia søndag 7. april kl. 12.30.
[add:369]
[add:393]