23948sdkhjf

ITD: Ingen liberalisering her

Cabotagekørsel skaber bekymring blandt danske lastbilvognmænd og deres chauffører. ITD tager bekymringen alvorligt og bakker op om effektiv kontrol.

Sådan lyder meldingen fra ITD oven på weekenden stormøde i Fredericia, hvor bl.a. ITD fik et skud for boven fra arrangørerne 3F for ITD’s – ifølge fagforeningen – ønske om liberalisering på cabotage-området. ITD har dog selv en anden udlægning.

»Vi mener ikke, at tiden er inde til at give cabotagekørsel helt fri i Europa. Her og nu handler det om at sikre mere ens og fornuftige rammevilkår for lastbiltransporten på tværs af EU. Det indebærer blandt andet en effektiv kontrol, og at reglerne bliver håndhævet på samme vis i alle lande. Disse holdninger har ITD haft gennem længere tid,« siger ITD’s adm. direktør, Jacob Chr. Nielsen.

Han opfordrer til sammenhold og fornuft i den danske branche. En kritik af EU-reglerne kan være på sin plads, men den skal tage udgangspunkt i et sagligt billede af markedet og transportbranchen, påpeger han.

»Vi har brug for en debat med nuancer og perspektiv. Hvis det blot handler om, at vi ikke kan lide udenlandske lastbiler, har vi en dårlig sag. For den internationale konkurrence kan vi ikke slippe af med,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Udvikling og reformer

Statistikkerne fra Danmarks Statistik viser, at cabotagekørsel udgør under fem procent af det danske indenrigsmarked. Men en vis bekymring kan være berettiget alligevel, mener ITD-direktøren.

»Heldigvis er der intet, der tyder på, at danske vognmænd er blæst af brættet af den internationale konkurrence. Men vi skal jo ikke være naive i forhold til fremtiden. Vi skal tænke os godt om i Danmark, før vi kan gå ind for yderligere åbninger af markedet,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Han peger på, at den danske branche også er nødt til at gribe i egen barm i forhold til de danske lastbilers konkurrenceevne på den internationale bane.

»Hvordan bliver vi klar til at konkurrere i Europa? Det er det gode spørgsmål. Og det er indlysende, at vi også må være parate til at tænke i udvikling og reformer herhjemme, hvis vi skal finde de gode svar,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Transportminister Henrik Dam Kristensen har i 2012 inviteret branchens organisationer til en fremadrettet diskussion om lastbiltransportens konkurrenceevne. I øjeblikket foregår der et faktuelt analysearbejde af erhvervets situation, og Vejtransportrådet fortsætter herefter diskussionerne til foråret.

[add:369]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062