23948sdkhjf

Nyt dansk Fuso-koncept

I fjor lancerede Mitsubishi Danmark de første eksemplarer af  opdaterede modeller i Fuso Canter-serien.

Som helhed består Canter serien af fire basismodeller, der dækker de fire segmenter 3,5 tons, 5,5 tons, 6,3 tons og 7,5 tons totalvægt. De umiddelbare mest interessante nyheder er forbundet med ansigtsløftede førerhuse og nydesignet interiør, nye motorer, fuldautomatisk gearskifte og en bred vifte af akselafstande og ekstraudstyr.

7,5 tons modellens køre- og komfortegenskaber rummer mange fordele som komfortabel kørestilling med bl.a. ratjustering i både hældning og højde og luftaffjedret førerstol, et let overskueligt instrumentbord, der er spartansk, men tilstrækkelig indrettet og monteret med diverse instrumenter, advarsels- og kontrollys.

Til let overskuelighed hører også tilstrækkeligt udsyn gennem forholdsvis store rudearealer og i sidespejlene, der er monteret på kraftige og vibrationsfrie spejlarme.

Harmonisk drivline

[pic:19542]Som helhed afslører drivlinen god harmoni med kvik acceleration, solid trækkraft over et bredt omdrejningsområde og velafstemt udveksling mellem det nye automatiserede gearskifte – DUONIC – der er baseret på dobbeltkobling systemet. 

Trækkraften kommer fra en nyudviklet tre liters, 4-cylindret turbo-dieselmotor med Euro 5- og EEV-certificering. 

Motoren - der bliver fremstillet i Ivecos motorfabrik i Torino og efterfølgende monteres med blandt andet japansk udviklet motorstyring - producerer i det aktuelle tilfælde 180 hk og generer et solidt drejningsmoment på 430 Nm.

For at sikre optimal mulig beskyttelse af miljøet og opnå såvel Euro 5- som EEV-godkendelse bliver motorens udstødningsgasser efterbehandlet   med både SCR-teknologi og EGR. 

Den topmoderne motor, med typebetegnelse 4P10-T6, repræsenterer den nyeste teknologi med blandt andet to kædetrukne overliggende knastaksler og fire ventiler per cylinder, en udstødningsgas-turbolader med variabel turbine-geometri, Common Rail-indsprøjtningssystem og piezo-injektorer til præcis og optimal brændstofudnyttelse.

Apropos brændstof er motorstyringen suppleret med en økonomi-funktion, som betjenes via en trykknap i instrumentbordet. Når funktionen er aktiveret, bliver motorens trækkraft sat moderat ned, hvilket resulterer i nedsat brændstofforbrug.

Derudover medvirker 40.000 kilometer serviceintervaller også til en markant reduktion af udgifter til driftsudgifterne.

Mageløst ”fejeblad”

[pic:19543]Fuso-chassiser er udviklet med henblik på nem eftermontering af stort set alle tænkelige opbygninger, der holder sig inden for en maksimal totalvægt på op til 7,5 ton - eksempelvis bokslad, tippelad og ”fejeblad” til transport af havarerede personbiler og mindre varebiler.

Og det er netop et af de såkaldte fejeblade, der spiller en væsentlig rolle i et nyt dansk Fuso-koncept. Det er i korte træk en speciel kombination med et Fuso 7C18-chassis, med dobbeltkabine og en opbygning fra den italienske producent Omars, som er en af Europas førende specialister på området transport-og bjergningsbiler.

Det danske importselskab TowTec aPs i Langeskov på Fyn har netop leveret det første eksemplar af Fuso-konceptet til Dansk Autohjælp i Langeskov.

»Ud over at medvirke til øget omsætning i forretningen fra dag ét er det meningen, at det første eksemplar skal fungere som intern og ekstern demobil,» siger Sven Riggelsen, som er delejer i importselskabet og vagtchef hos Dansk Autohjælp i Langeskov.

 
Lav egenvægt

For at give så høj nyttelast, som muligt, er fejebladet primært bygget op i aluminium. Udstyrslisten indeholder blandet andet et 4,5 ton spil og en to ton gril.

»At valget på chassis faldt ud til Fusos fordel skyldes flere faktorer. Den vigtigste af alle var Fusoens maksimale tekniske bagakseltryk, der gør det muligt at udnytte grillens maksimalt lovlige belastning på to ton. Men derudover blev der også skelet til manøvredygtighed, kortest mulige vendecirkel og højest mulige nyttelast,« fastslår Sven Riggelsen.

 
Yderligere specifikationer:

Køretøjslængde 8,40 meter. Ladlængde 5,5 meter. Akselafstand 4,75 meter. Udhæng over bagaksel 2,5 meter.

Maksimal teknisk bagakseltryk 6000 kg.

Ydre vendecirkel 18 meter.

Vejledende pris 720.000 kroner ekskl. moms, fordelt med 400.000 kr. for chassis og 320.000 kr. for opbygning.

[add:338]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078