23948sdkhjf

Trailermarkedet faldt med 6 procent

Efterspørgslen på trailere i Vesteuropa faldt med 6,3 procent i 2012 – hvilket var helt som forudset, oplyser konsulentfirmaet Clear i deres seneste rapport. Efterspørgslen på tunge lastbiler faldt til sammenligning med 9 procent.

Der var dog positive undtagelser. Således oplevede Norge og Danmark som de to eneste lande i statistikken fremgang på trailermarkedet – men det var altså langt fra nok til at opveje den generelle tendens i de vesteuropæiske lande i det forgangne år. Værst ramt var lande som Italien, Spanien og Portugal, der oplevede fald på mellem 20 og 40 procent.

Og der er ikke bedring på vej. Tværtimod er prognosen for de kommende fem år blevet nedjusteret som følge af den slunkne økonomi i regionen. Der forventes dog vækst i trailer-efterspørgslen i anden halvdel af 2013, og derefter langsom fremgang frem til 2016. Beregningerne bygger bl.a. på, at den samlede vejtransport målt i ton-km er faldet med 11,6 procent siden 2006 i de syv største vesteuropæiske lande. Logisk nok betyder dette, at en mindre trailerflåde kan klare behovet.

Men ifølge Clear er det mest sandsynligt, at vi fra anden halvdel af 2013 vil opleve en mere stabil periode med langsom fremgang og fornyelse af trailerparken. Det forventes, at alle lande i Vesteuropa vil opleve trailer-vækst hvert år frem til 2016.

»I tredje kvartal er det værste dyk på trailermarkedet bag os, men en tilbagevenden til niveauet fra 2007/8 er usandsynlig i det her årti,« siger direktør Gary Beecroft fra Clear.

[add:378]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057