Højlydt undren og kommentarer som »skuffet« og »dybt underligt« er nogle af de reaktioner, som Lastbil Magasinet nu henter hos både 3F Transportgruppen og arbejdsgiverorganisationen Dansk Transport og Logistik, begge København.
Her bekræfter 3F’s forhandlingssekretær Jørgen Aarestrup Jensen og DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm, at de begge har hørt rygter om, at en kommende revision af godskørselsloven ikke indeholder nye regler for varebiler op til 3500 kg. totalvægt.