23948sdkhjf

Nyt vignette-direktiv bekymrer branchen

Europa-Parlamentet har i går vedtaget det såkaldte Eurovignette-direktiv, der fastsætter regler og takster for at opkræve afgifter for lastbiler i EU. De kommende danske lastbilsafgifter vil skulle overholde de nye EU-regler, der træder i kraft om ca. 2 år.

Direktivet er kommet i hus efter hårde forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet. Kompromiset indebærer, at der fortsat er loft over hvor meget man kan beskatte lastbiler i EU, men der kan opkræves lidt højere afgifter fra de mest forurenende lastbiler og større mulighed for at variere taksterne i myldretiden med op til 200 % over den gennemsnitlige km-takst.

En del af kompromisforslaget er, at der skal være fuld gennemsigtighed i afgifterne og at op til 15 % af provenuet skal øremærkes til investeringer i det trans-europæiske transportnet.

Skidt for konkurrencen

DI Transport er skeptisk over for forslaget, fordi det øger erhvervslivets transportomkostninger.

»I forhold til den danske konkurrenceevne er det ikke noget godt forslag, da det øger transportomkostningerne for dansk erhvervsliv, når der skal eksporteres varer til f.eks. Tyskland. Og det er selvfølgelig bekymrende,« siger Rune Noack, erhvervspolitisk konsulent i DI Transport.

Der er dog også lyspunkter set med DI Transports øjne.

»På plussiden så indeholder forslaget fortsat et loft over beskatningen på lastbiler, hvilket generelt er godt for erhvervslivet i Danmark, der er afhængige af transport gennem Tyskland. Og mere specifik kan vi herhjemme glæde os over, at S og SF’s plan om at øge provenuet fra lastbilsafgifter med ca. 1,5 mia. fortsat er helt og aldeles umuligt inden for de rammer, EU har fastlagt,« siger Rune Noack.

Bevidstløs pengemaskine

Hos Dansk Erhverv frygter man, at vignetten skal blive en pengemaskine på transportbranchens bekostning.

»Det er forståeligt, når et land opkræver afgifter for slid på vejene, og så bruger pengene til reparation af vejene, men i dette tilfælde behøver man kun investere 15 pct. af pengene i infrastruktur og miljø. Resten kan man lidt groft sagt skalte og valte med efter forgodtbefindende. På den måde er der blot tale om nok en bevidstløs pengemaskine til at fylde de bundløse huller i de europæiske statskasser,« udtaler chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

[add:283]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057