Den fælles indsats mod løndumping mellem 3F og en række arbejdsgiverorganisationer, herunder ATL som den største arbejdsgiverorganisation på transportområdet, har kastet en del sager af sig.
Men nu er de to parter også endt i et internt opgør i Arbejdsretten. ATL mener nemlig, at 3F under behandlingen af en potentiel løndumping-sag mod et vognmandsfirma brød den fortrolighedsklausul, som parterne har indgået for at sikre, at efterforskningen af mulige løndumping-firmaer foregår ”bag lukkede døre”.