23948sdkhjf

Overtagelse af Dieselhuset er på plads

De sidste formaliteter er ryddet af vejen for Scania Bilers overtagelse af Dieselhuset A/S. I den forbindelse har parterne udsendt følgende pressemeddelelse:

Med gennemførelsen af tilfredsstillende forhandlinger de seneste uger er den danske Scania-importørs overtagelse af samtlige driftsaktiviteter i aut. Scania-forhandler Diesel-huset A/S nu en realitet.

Overtagelsen træder i kraft pr. 1. januar 2010, hvorefter driftsansvaret for Dieselhusets seks Scania-anlæg samt kran- og opbygningsafdelinger overdrages til den importørejede forhandler Scania Biler A/S. Dermed cementerer Scania Biler sin position som Danmarks største lastbilforhandler, som i det seneste regnskabsår omsatte for i alt ca. 1,7 mia. kr. Efter overtagelsen vil Scania Biler beskæftige ca. 600 medarbejdere fordelt på i alt 22 velplacerede Scania-anlæg over det meste af landet.

Baggrunden for overtagelsen er et ønske hos Dieselhusets hidtidige hovedaktionær, IGF-koncernen med direktør Gunnar Frost i spidsen, om at fremtidssikre virksomheden og de ca. 170 arbejdspladser bedst muligt. 

Samtidig ønsker Scania Biler at kunne yde Scania-kunder med landsdækkende aktivite-ter en endnu bedre og mere effektiv betjening. Det skyldes bl.a., at vognmands- og transportvirksomhederne i de senere år er blevet færre men større, så efterspørgslen på landsdækkende serviceløsninger er steget.

Med overtagelsen får Scania Biler nye muligheder for at optimere drift og serviceudbud, og samtidig styrkes konkurrenceevnen og udbuddet af serviceløsninger. Scania Biler får desuden tilført nye kompetencer inden for bl.a. kran- og hydraulikområdet, og det vil yderligere styrke den samlede virksomhed.

Dieselhuset råder over Scania lastbil- og busanlæg i Silkeborg samt lastbilanlæg i Vejle, Horsens, Herning og Grindsted. Dertil kommer Effer Krancenter med speciale i hydraulik og kraner samt Motorgården med speciale i chassisopretning og opbygning.
Scania Biler råder over lastbil- og busanlæg i Ishøj samt lastbilanlæg 15 andre steder på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Ud over Scania Danmark og Scania Biler består den danske Scania-organisation af de to privatejede forhandlere Nyscan A/S med fem Scania-anlæg i Hovedstadsområdet, på Sjælland og Lolland-Falster samt Im. Stiholt A/S med fire Scania-anlæg i Nordjylland. 

[add:179]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062