23948sdkhjf

Chauffører drikker mindre end andre

Kun én ud af hver 1000 langturschauffør har alkoholskader. Til sammenligning gælder det hele fem ud af hver 1000 af samtlige, erhvervsaktive danskere. Det viser en undersøgelse af langturschaufførernes helbred, som Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Sygehus Sønderjylland har lavet, skriver Ritzau.

Lægerne har tjekket 2100 eksportchauffører, ansat hos danske vognmænd. Også de 17.000 almindelige chauffører, som ikke kører udenlands, drikker mindre end folk på arbejdsmarkedet i almindelighed. Af dem har tre ud af hver 1000 alkoholskader, viser undersøgelsen.

De danske langturschauffører lider mere af en række livsstilssygdomme end gennemsnittet af erhvervsaktive danskere. Det skyldes, at de bruger så meget tid i førerkabinen, spiser dårligt og stresser undervejs under lange arbejdsdage. Blandt andet har de en forbavsende høj forekomst af sukkersyge, siger ledende overlæge Søren Dahl til Ritzau.

[add:165]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203