Ny stor transportmesse i Danmark
Den 18. - 20. juni 2010 arrangerer Lastbil Magasinet TRANSPORTmessen. En ny, stor national transportmesse, der fremover skal holdes én gang om året.
Lastbil Magasinet og Transport Magasinet i Norge har i samarbejde udviklet et udstillingskoncept, hvor købere og brugere mødes til en uformel transportmesse – udendørs. Der, hvor transportbranchens folk arbejder i det daglige.
TRANSPORTmessen arrangeres på Vandel Flyveplads, hvor en af startbanerne omlægges til en kæmpeudstilling af lastbiler, trailere, kraner, dæk, udstyr, tilbehør og uddannelse.
Billigt
at udstille
Alle udstillere får lige god placering og eksponering. Man skal forestille sig en to km lang transportudstilling, med udstillere på begge side af det ”strøg”, man går på. Udover de udendørs udstillere vil der være indendørs stande i en teltgade, hvor udstillerne ligger side om side, og hvor der er mulighed for at se alt tilbehør til branchen.
Det koster kun 50 kroner pr. kvadratmeter at deltage. Så der er tale om en meget stor besparelse i forhold til de traditionelle, indendørs messer.
Mulighed for prøvekørsler
På TRANSPORTmessen vil der også være mulighed for prøvekørsler i terrænet. Det betyder, at f.eks. opbyggere af trailere kan demonstrere deres produkter ”live”, uden at det koster ekstra i forhold til deres stand.
Der vil ligeledes være mulighed for, at skoler og institutioner, der tilbyder uddannelse og efteruddannelse, gratis kan låne et lokale, der er klargjort med alt i udstyr.
Det er muligt at tilmelde sig til TRANSPORTmessen allerede nu, men pr. 1. december står en ny hjemmeside klar med alle relevante oplysninger og booking-muligheder.
Kontakt Lastbil Magasinet på 70250350 eller pr. mail bjarne@lastbilmagasinet.dk
I tilknytning til TRANSPORTmessen, men på et særskilt areal, afvikles Lastbil Show 2010.