Tilfredse chauffører
For at stille busser nok til rådighed for nordjyderne i myldretiden deler busselskabet City Trafik Aalborg nogle chaufførers vagter op, så de arbejder om morgenen, har fri midt på dagen, og arbejder igen om eftermiddagen.
Men chaufførerne klager ikke. Tværtimod er de så glade for opdelingen, at de står i kø for at få jobbet, skriver DR Online.
Nogle chauffører har forskellige gener, så de simpelthen ikke kan holde til at køre en hel syv-otte timers vagt i træk, men det er ikke kun pausen i midten, der gør delevagterne attraktive. Chaufførerne på de særlige vagter slipper for at køre om aftenen, og så har de fri hver weekend og på helligdage.
Mere end hver tiende chauffør hos City Trafik Aalborg kører med delevagter.
[add:164]