23948sdkhjf

Kommune vil selv indsamle affald

Frederiksberg Kommune har netop vedtaget, at kommunen selv vil indsamle dagrenovation, papir, pap, plast og metal.

»Vi har regnet det her meget grundigt igennem, så vi er helt sikre på, at vi får den bedste og billigste løsning. Konklusionen er helt klar - vi kan lave det samme til en lavere pris. Derfor har vi valgt selv at løse opgaven,« siger viceborgmester Margit Ørsted (C), formand for teknik- og miljøudvalget.

Affaldsindsamlingen har været i udbud, fordi det nuværende affaldsselskab R98 skal bringes til ophør. Da udbudsfristen udløb, var der kun indkommet ét bud.

Når der kun er én tilbudsgiver, har kommunen ret til at annullere udbuddet. Det har kommunen valgt at gøre, skriver Frederiksberg kommune i en pressemeddelelse.

Det bliver også kommunen selv, som kommer til at stå for indsamling af storskrald og haveaffald. Her havde Frederiksberg Kommune selv udarbejdet et såkaldt kontrolbud, der viste sig at være det billigste.

Indsamlingen af glas og farligt affald vil fremover blive klaret af  M. Larsen Vognmandsfirma A/S, fordi firmaet her kom med det bedste tilbud.

De nye aftaler træder i kraft i løbet af 2010.

[add:145]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109