23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Nye cabotage-regler vedtaget

EUs transportministre vedtog i går endeligt de længe ventede cabotage-regler – dvs. regler for, hvor meget indenrigskørsel en vognmand må køre i et andet EU-land. Det skete i forbindelse med vedtagelsen af en ny vejtransportpakke.

”DTLs medlemmer har ventet længe på, at der kom klare regler. Ligesom i Frankrig har de nugældende regler været undskyldningen fra de danske myndigheder for at forholde sig lunkent til kontrollen og dermed givet lovbrydere nærmest frit spil på de danske veje. 

Vi har længe presset på for at få indført de nye regler så hurtigt som muligt i Danmark – og så i øvrigt se en udtalt vilje hos myndighederne til at gøre noget ved tingene. Især kontrollen er vigtig. Nye strammere regler er intet værd uden en øget kontrolindsats”, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar. 

Nye registre

De nye regler tillader, at cabotage-kørsel kan udføres tre gange inden for syv dage, når man er kommet ind i et andet EU-land. Under alle omstændigheder skal de nye regler være indført senest næste forår i alle medlemslandene. 

En del af den netop vedtagne vejtransportpakke i EU er også de nye regler om adgang til erhvervet. Blandt de nye tiltag er, at der skal etableres registre i medlemslandene til registrering af tilladelser og særligt alvorlige overtrædelser. Disse registre skal være tilgængelige for alle myndigheder, så man ikke kan undgå forfølgelse ved at søge om ny tilladelse i et andet land. 

[add:160]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.092|