Sættevogn i brand på rasteplads
En sættevogn lastet med chokolade brød tidligt i går morges i brand på Dronninghave rasteplads ved Guldborgsund, skriver DR Online.
Sættevognen holdt parkeret på rastepladsen, da en personbil kørte op bag i den. Chaufføren på lastbilen hørte et bump, og i al hast fik han fat i en ildslukker. Men han måtte hurtigt opgive at bekæmpe flammerne, der snart havde omspændt hele sættevognen.
Føreren af personbilen har antagelig fået et chok ved påkørslen. Han forsvandt fra stedet og blev anholdt kort efter, da han kom gående på motorvejen ved Ønslev.
[add:164]