DTL til kamp mod konkurrence fra traktorer
Godskørselstilladelse ved kørsel for fremmed regning. Føreren skal være mindst 18 år. Krav om periodisk syn.
Det er de centrale, fremtidige krav til kørsel med registrerede traktorer, som DTL har fremført over for transportminister Lars Barfoed.
Det sker for at højne trafiksikkerheden og skabe lige vilkår på det meget konkurrenceprægede regionale transportmarked i Danmark.
En medlemsundersøgelse fra foråret 2009 viste, at en række af DTLs foreninger i forskellige egne af landet har problemer med konkurrence fra registrerede traktorer, der kører på lovmæssig frihjul.
Der er især inden for entreprenørkørsel, kørsel med roer og foderstoffer, vinterkørsel og kørsel med levende dyr, at problemet er størst.
»De registrerede traktorer er gennem årene blevet større og større. Totalvægten på et traktorvogntog kan være helt op til 44 tons, og det er endda med to påhængsvogne. Vi ved også, at de, der bruger traktorer i større omfang, løbende arbejder på en større ligestilling med tunge transporter med lastbiler«, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
[add:145]