23948sdkhjf

Øresundstunnel får fartkontrol

Det er slut med at drøne af sted i Øresundstunnelen. I fredags indførte Københavns Politi og Øresundsbroen nemlig fartkontrol i tunnelen under Øresund. Dermed bliver Øresundstunnelen den første i Danmark til at få sin egen automatiske fartkontrol.

»Det er nyt land, vi betræder her, for ingen anden dansk tunnel har tidligere haft fartkontrol. Men vi kan se et behov for at kontrollere farten i Øresundstunnelen, for der er mange, der kører for stærkt,«  fortæller Niels Bak, vicepolitiinspektør på Station Amager.

Fartglade bilister har været et problem i Øresundstunnelen gennem længere tid, hvor fartkontroller i selve tunnelen ikke har været muligt på grund af faren for sammenstød med politiets målevogn. Men den nye automatiske fartkontrol kommer udenom dette problem på en simpel, men praktisk måde.

Måles med kameraer

Systemet bag fartkontrollen bygger på samme princip som politiet bruger på visse strækninger af de danske motorveje, hvor et fly tager målinger på bilisternes hastigheder mellem to punkter. I Øresundstunnelen bliver de samme målinger foretaget via nogle af de 200 kameraer, som allerede nu overvåger strækningen, og som politiet kan overvåge direkte fra stationen på Amager.

»Vi vil i starten møde fysisk frem og stoppe dem, der kører for stærkt. Men i fremtiden vil vi også overveje at sende fartbøderne direkte til trafikanterne, for det åbner systemet også for. Vores største håb er dog, at kontrollen kan virke forebyggende og forhåbentlig mindske uheldsraten i Øresundstunnelen,« siger Niels Bak.

[add:158]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078