23948sdkhjf

Selvkørende: Afgørelsens time nærmer sig

Forhandlingerne i EU om arbejdstid for selvkørende vognmænd nærmer sig det afgørende øjeblik, efter Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg i sidste uge udvekslede synspunkter om Kommissionens forslag, der vil undtage de selvkørende fra at være omfattet af arbejdstidsregler, oplyser DTL.

Drøftelsen viste splittelse i udvalget. Den samme splittelse, der i maj i år førte til, at Parlamentet i sin første afstemning udtrykte ønske om, at Kommissionens forslag om at undtage de selvkørende fra arbejdstidsreglerne skulle trækkes tilbage.

»Beskæftigelsesudvalget besluttede at lade en afstemning 29. september afgøre om, at man skal fastholde ønsket fra i maj, eller om man skal genbehandle forslaget«, siger EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

Stor risiko

»Hvis udvalget bekræfter modstanden mod Kommissionens forslag om at fritage selvkørerne vil hele Parlamentets plenarforsamling blive bedt om at bekræfte denne holdning - med stor risiko for, at Kommissionens forslag vil bortfalde.

Det vil betyde, at de selvkørende bliver underlagt arbejdstidsreglerne. At reglerne vil være helt umulige at kontrollere, understreger blot, at nogle parlamentarikere åbenbart ikke har forstået, at EU skal forbedre sig for nogensinde at blive populært eller bare nogenlunde accepteret i befolkningerne«, siger Søren Hyldstrup Larsen.

[add:156]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062