23948sdkhjf

Markant fald i højresvingsulykker

Ikke en eneste cyklist er blevet dræbt i en højresvingsulykke med lastbiler i løbet af 2009.

Det er en positiv udvikling, da højresvingsulykker sidste år var skyld i hver 5. trafikdræbte cyklist, oplyser Rådet for Større Færdselssikkerhed.

»Det er meget positivt, at det er lykkedes at vende udviklingen. Forklaringen er blandt andet, at information og omtale af ulykkerne har fået cyklister og chauffører til at holde mere øje med hinanden i trafikken. Samtidig har kommunerne ændret mange vejkryds, så cyklister og chauffører bedre kan se hinanden,« siger Sven Krarup Nielsen, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.


Kampagne til cyklister

I 2008 blev 55 cyklister dræbt i trafikken, heraf mistede de 11 livet i ulykker med højresvingende lastbiler. I de næste to uger sætter Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på cyklisternes opmærksomhed og placering på vejen, når de holder ved siden af en højresvingende lastbil. Et barskt TV-spot vil på landsdækkende TV vise risikoen for at blive usynlig for chaufføren, når man placerer sig ud for lastbilens førerhus.

Kampagnen mod højresvingsulykker støttes økonomisk fra både Augustinus Fonden og erhvervsorganisationen Forsikring & Pension.

[add:156]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062