Ny topchef i Volvo Danmark
Torbjörn Christensson overtager pr. 1. oktober i år stillingen som administrerende direktør for Volvo Danmark A/S, herunder Volvo Truck Center Danmark.
Torbjörn Christensson kommer fra en stilling som EUD Commercial Aftermarket Director (eftermarkedsansvarlig for Volvos Europa-division), og har derigennem bidraget med at udvikle hele eftermarkedet for Volvo i Europa de seneste fem år.
Torbjörn Christensson er 48 år gammel og flytter til Danmark med hustru og tre børn.
Indtil den nye administrerende direktør tager over 1. oktober, vil salgsdirektør Klaus Klyver fortsætte som konstitueret administrerende direktør for Volvo Danmark A/S.
[add:156]