23948sdkhjf

DTL: Lad synshaller klare nummerplader

SKATs lukning af halvdelen af motorkontorerne i landet får nu DTL til at foreslå en forenklet overgangsordning med hensyn til administrationen af nummerplader.

»Mange kunder på motorkontorerne er voldsomt utilfredse med køerne på motorkontorerne efter lukningerne. Mange vognmænd skal nu bruge kostbar køretid på at bevæge sig til det nærmeste motorkontor, som ligger langt væk. Ordningen med det Digitale Motor Register forliste tidligere i år på grund af SKATs problemer med deres IT leverandør, og senest har skatteministeren over for Folketinget oplyst, at det nye digitale register har lange udsigter – mindst to år«, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han mener derfor, at der bør findes en midlertidig løsning, indtil det elektroniske system kan indføres ud i fremtiden:

»Applus+ og de øvrige godkendte synsvirksomheder løser jo allerede andre administrative opgaver for SKAT, såsom toldsyn og registreringssyn. Så det er oplagt, at særligt godkendte synsvirksomheder kunne modtage og udlevere nummerplader samtidig - eventuelt som en slags vikarordning. Samtidig kunne synsstederne passende udføre TIR-syn af de køretøjer, der bruges til denne særlige toldtransitordning,« mener Erik Østergaard.

[add:158]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062