10.000 børn undervist
10.000 børn er blevet undervist af private firmaer
og organisationer i transportbranchen.
Det er resultatet af årets Trafiksikkerhed i Øjenhøjde kampagne, som havde afslutning med 7. udgave af trafiksikkerhedskampagnen på Rådhuspladsen i København i den forløbne weekend. En kampagne, der meget direkte underviser børn fra 2. – 4. klasse i, hvordan de undgår at blive impliceret i en højresvingsulykke, hvor lastbiler er involveret.
Overborgmester-kandidat Frank Jensen åbnede arrangementet og hilste det flotte initiativ velkommen, fordi det er et fælles mål at få det dyrebareste vi har, vore børn, sikkert igennem trafikken. Kampagnen kan være med til at bibringe viden om, hvor det er mest sikkert at placere sig, når man møder en lastbil.
»Her har Københavns vejmyndigheder også ydet en fornem indsats for at bekæmpe højresvingsulykker. Faktisk er det lykkedes, at få flyttet stoplinjen seks meter bagud for biler og lastbiler i højresvingsbanen i de fleste kryds. Når cyklisterne bliver synlige gennem lastbilens forrude bliver de ikke kørt ned«, understregede Jørgen K. Jensen, der er Oldermand for Kjøbenhavns Vognmandslaug.
[add:159]