23948sdkhjf

Forsøget med modulvogntog udvides

Fra i morgen vil det være muligt at køre til 36 steder i landet med modulvogntog. Det er næsten en fordobling af de godscentre, der indgik ved forsøgets start i november 2008.

De 25.25 meter lange køretøjer, der totalt må veje op til 60 tons, må nu køre til 17 nye destinationer. Vejnettet frem til de 12 af disse er klargjort af staten og er områder, som kan betjene alle, der anvender modulvogntog. De sidste fem er enkeltvirksomheder, der i samarbejde med de lokale kommuner har indrettet vejnettet, således at de kan indgå i forsøget.

Flere er på vej

Til december vil en række yderligere godscentre blive tilsluttet. Ved samme lejlighed forventes en række enkeltvirksomheder også tilsluttet. Vejdirektoratet er bekendt med, at der flere steder samarbejdes mellem kommuner og virksomheder for at blive tilsluttet.

Det er muligt for enkeltvirksomheder at blive tilsluttet, hvis de selv eller kommunen betaler for de nødvendige ændringer af vejnettet for at gøre det muligt at køre med modulvogntog. Den enkelte virksomhed må i den situation selv afgøre, hvem der får mulighed for at omkoble modulvogntog på virksomhedens areal.

Parallelt med udvidelsen af forsøget er der gang i indsamlingen af data. Forsøget blev planlagt til at skulle vare tre år fra 2008 til 2011, og der er igangsat en større undersøgelse for at dokumentere konsekvenserne af at koble eksisterende lastvognsenheder på denne nye måde.

De nye forbindelser

De statsfinansierede vejnetforbedringer går til:

- Aabenraa Havn

- Brøndby Omkoblingsplads, Industrivej

- Brøndby Omkoblingsplads, Park Allé

- Grenå Havn

- Haderslev Omkoblingsplads (Hammelev Transportcenter)

- Horsens Transportcenter (Logistikcenter Danmark Vest)

- Kolding Havn

- Odense Havn

- Odense Omkoblingsplads (Tietgenbyen)

- Uldum Omkoblingsplads

- Vordingborg Havn (Masnedø)

- Årslev Erhvervsområde

Kommuner / virksomheder har finansieret veje til flg. enkeltvirksomheder:

- ARLA, Danbovej 2, Fredericia

- Carlsberg, Vestre Ringvej 111, Fredericia

- Danske Fragtmænd, Storstrømsvej 30, Esbjerg

- Esbjerg Gods, Alssundvej 2, Esbjerg

- Transportgruppen, Dronningens Kvartet 24, Fredericia.

[add:156]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062