23948sdkhjf

Danmark kan ikke redde hele verden

Kristian Dirksens debatindlæg "Danske chauffører skal gå foran" har fået Niels Juel Nielsen, Egaa til at sende denne kommentar:

"Ovennævnte lyder meget entusiastisk, men også meget urealistisk.

Alle chauffører og vognmænd må og skal have ordentlige og velordnede forhold, men allerede i dag er den danske vognmandsbranche helt på hælene - om få år findes der ikke danske godschaufførjobs tilbage - de er gået til chauffører og vognmænd fra andre lande, hvor kontrollen er endnu mere lemfældig end i Danmark, og hvor sanktionerne er langt mindre.

På en almindelig chaufførløn skal der i dag lægges over 40% i tillæg til sociale ydelser m.m. - og det ovenpå en løn, som er tre gange større end en løn i f.eks. Polen - dette kan der ikke konkurreres med i et internationalt transport-marked.

At tro, at der i Danmark bliver øget kontrol med cabotage, og at myndighederne vil kontrollere udlændinge lige så nidkært som danske chauffører, er nok utopi.

Formans (advokat Jacob Forman, red.) indlæg går i øvrigt på det objektive ansvar, hvor Danmark som det eneste land straffer vognmanden dobbelt så hårdt som chaufføren, på trods af alle aftaler og instrukser - altså man kan ikke bruge sin ledelsesret til noget i den forbindelse, med mindre man fjerner nøglerne fra bilen - det er ofte svært!

Vi må håbe, at vore politikere og 3F vil forstå, at der skal reguleres via skatten, såfremt danske chaufførjobs skal bibeholdes, og der skal betales en rimelig løn - vognmændene konkurrerer i dag kun på lønnen - det er det eneste, der er til forskel - og så kan udlændinge måske (ulovligt) spare vejskatten i Danmark.

Dertil kommer, at danske chauffører skal have adgang til køleskab, toiletter m.m., men udlændinge må tage til takke med offentlige toiletter på rastepladser og simple 'feltrationer' - ofte på samme øde parkeringsplads i flere dage i træk.

Mange firmaer har i dag flotte mål omkring arbejdsmiljø og velfærd, men her bliver de udenlandske chauffører helt glemt - ingen tænker på deres forhold - næppe heller hr. Dirksen, som helst tager sine skyklapper på og mener at Danmark som sædvanlig kan redde hele verden."


Niels Juel Nielsen
Blomstervangen 56
8250 Egaa

[add:156]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079