23948sdkhjf

Objektivt ansvar: DTL får politisk opbakning

DTL får nu politisk støtte i forsøget på at få ændret det objektive ansvar i de tilfælde, hvor en vognmand kan dokumentere at have instrueret chaufføren i at overholde køre- hviletidsreglerne til punkt og prikke, oplyser DTL.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil ændre dele af det objektive ansvar:

»Jeg synes, det er forkert, at en vognmand kan dømmes, hvis han har gjort alt, hvad der står i hans magt for, at hans chauffører overholder de gældende regler.  Det er urimeligt, hvis man skal bon'es med en stor bøde, hvis det kan bevises, at vognmanden ikke har andel i overtrædelsen. Så dette her må vi have kigget på,« siger han.

[pic:14705]

Også Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen ser åbenlyse problemer i det objektive ansvar, men vil ikke fjerne det helt – hvad DTL heller ikke lægger op til, da DTL kun mener, det skal fjernes i tilfælde, hvor vognmanden er uden skyld og bevisligt har instrueret sine chauffører i at overholde reglerne:

»Det objektive ansvar er skabt af hensyn til chaufførerne, så en vognmand ikke kan presse sine ansatte til at bryde reglerne. Så vi vil ikke være med til at fjerne det. Men det er helt åbenlyst, at hvis der er tilfælde, hvor chaufførens overtrædelse ikke har noget med godskørsel at gøre, så vil jeg gerne være med til at kigge på det,« siger Kim Christiansen.

Også socialdemokraterne vil nu se på sagen, mens SF afviser at ændre på det objektive ansvar.

[add:158]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078