23948sdkhjf

Misforstået korstog

Søren Holm Jensen, Hjørring har sendt denne kommentar til debatten om kilometer-afregning til chauffører:

"I de 19½ år, jeg har kørt lastbil, har der eksisteret alternative overenskomster, og det vil der højst sandsynligt gøre til den dag jeg går på pension, selv om Per Thuesen forsøger at køre et misforstået "korstog" mod de uhæderlige vognmænd.

Vi er helt enige om, at lønnen skal være i orden, men dette "korstog" kommer nok 15 år for sent. Det svarer lidt til at forbyde Christiania i morgen, når det nu har eksisteret lige så længe som de alternative overenskomster.

Derfor kan jeg udmærket se, hvorfor Per Thuesen render panden mod muren - ingen politiker eller embedsmand tør rage kastanjerne ud af ilden.

I køre-hviletidsreglerne kapitel 3 artikel 10 stk. 1, lyder en paragraf som følger: "En transportvirksomhed må ikke give fører, som er ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen form for betaling, heller ikke i form af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, hvis betalingen er af en sådan art, at den udgør en fare for færdselssikkerheden, og/eller tilskynder til overtrædelse af denne forordning."

Det er jo en klar og tydelig tekst, som enhver jurist vil kunne sætte tvivl om den gældende eksportoverenskomst, hvor en del af lønnen jo afregnes efter kilometerpenge....

Så derfor er mange nok passivt med til at støtte "korstoget", og set i finanskrisens lys kan jeg godt forstå, det skaber flere fjender end venner - de chaufføre,r som sidder i saksen med en alternativ overenskomst, har jo stadig hus, bil og familie, som der skal skaffes penge til, og som jobmulighederne er lige p.t., er de desværre nok nødt til at forsætte med den løn, de nu får.

Set ud fra de kilometersatser, speditørerne tilbyder, behøver man heller ikke være matematiker for at regne ud, at 6.20 kr. pr. km ikke rækker til en overenskomstmæssig løn, der mangler mindst 1 krone.

Jeg så hellere, at Per Thuesen "tog vognmændene i hånden" og brændte krudtet af på at få hævet afregningerne fra speditørerne, så alle kunne få den løn, de skulle have, fremfor at "slagte" dem, der i deres fortvivlede kamp prøver at redde stumperne i en krisetid, hvor der er meget lidt kørsel, og hvor driftsmidler ikke kan omsættes.

Resultatet af det nuværende "korstog" vil kun blive endnu flere østeuropæiske vognmænd i landet - er det hvad vi ønsker?"

Søren Holm Jensen
Vingemarken 8, Hæstrup Mølleby
9800 Hjørring

[add:156]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079