60 dages ubetinget fængsel og frakendelse af kørekortet i tre år.
Det er de barske realiteter for den 39-årige norske chauffør Ola Sandøy, der for nylig er blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en højresvingsulykke i Trondhjem i december 2006, hvor en 53-årig cyklist blev dræbt.
AnnonceRetssagen foregik i Frostating Lagmannsrett, og det var tredje gang, sagen var i retten. Første gang var i byretten, hvor chaufføren blev dømt for uagtsomt manddrab. Han ankede sagen til landsretten, hvor han blev frikendt. Anklageren ankede imidlertid til højesteret, som sendte sagen tilbage til Frostating Lagmannsrett, der altså stadfæstede byrettens dom.
AnnonceBlind vinkel
Ola Sandøy, der har kørt lastbil i 19 år, har oplyst, at der var usædvanligt mørkt på ulykkesstedet, fordi strømmen i området var gået. Cyklisten kom bagfra og var i chaufførens blinde vinkel på førerhusets højre side, da ulykken skete.
AnnonceIfølge Ola Sandøy havde han – på grund af mørket - rejst sig op for at få et bedre overblik, inden han drejede, men han så ikke cyklisten, der blev dræbt på stedet.
Annonce Annonce