»Enhver, der tænker sig om, ved godt, at lastbilchauffører har det elendigt, hvis de har kørt en cyklist ned i en højresvingsulykke. Derfor er det uhørt at udnævne dem til at være potentielle mordere i trafikken.«
Det siger folketingsmedlem og trafikordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, om det brev, som journalist Niels-Martin Methmann, København, har sendt til Folketingets trafikudvalg.