23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Vognmand tilbageholder fuld chauffør-løn

”Det er usandt, når SP Transport & Logistik A/S oplyser, at man kun tilbageholder en del af min løn. Jeg har ikke fået en krone og har altså hele min løn til gode,” siger chauffør Tommy Kandstrup, Roskilde.



”Det er heller ikke rigtigt, når direktør Arne Svendsen påstår, at vi var enige om at hæve samarbejdet - jeg blev fyret, fordi jeg var nødt til at sygemelde mig på grund af stress.”



Ren besked fra Rigspolitiet



Som senest omtalt her på siderne i mandags, har SP Transport tilbageholdt chaufførens løn – hvilket man stadig gør – fordi Tommy Kandstrup har nægtet at afleverer sine køreskiver, efter han holdt med at køre for virksomheden.



”Vi var ikke enige om at hæve samarbejdet, som Arne Svendsen har udtalt. Jeg blev fyret og ringede til Frede Julius i Rigspolitiets Færdselsafdeling, mens SP Transports kørselsleder Lars Toft Nielsen overhørte samtalen.”



”Derfor er jeg sikker i min sag, når jeg siger, at jeg fik klokkeklar besked på, at jeg skulle beholde køreskiverne i 28 dage,” siger chaufføren.



Ifølge Tommy Kandstrup opfordrede han kørselslederen til at kopiere køreskiverne, så der kunne ligge et sæt i bilen, men det afviste Lars Toft Nielsen og forlangte originalerne udleveret, hvilket chaufføren ikke turde give ham.



Stof-fund ikke chaufførens bord



”Selv om SP Transport også påstår, at et muligt narkofund i bilen må stamme fra mig, er det ikke tilfældet. Jeg kender intet til det og kan kun se historien som Arne Svendsens forsøg på at svine mig til og mistænkeliggøre mig,” siger chaufføren.



Tommy Kandstrup tilføjer, at han ikke på noget tidspunkt har haft et narko-problem.



”Da jeg fiskede på Nordsøen for ti år siden, prøvede vi nogle stoffer af kedsomhed, når vi var i land, men det var ikke misbrug, og jeg rørte ikke noget siden,” siger Tommy Kandstrup.



Aflever skiverne


Er det korrekt, at SP Transport & Logistik A/S tilbageholder hele Tommy Kandstrups løn?



”Den sag har været lang nok, jeg synes ikke vi skal bruge mere tid på den,” siger direktør Arne Svendsen.



Chaufføren er i klemme, hvordan får han sin løn?



”Han skal aflevere køreskiverne, jeg har ikke mere at tilføje,” siger Arne Svendsen. 
[add:102]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.058