23948sdkhjf

Pas på hjortene

De danske hjorte kender ikke klokken, og derfor dør de i hobetal hver gang, vi mennesker beslutter os for at skifte fra vinter- til sommertid, oplyser Falck i en pressemeddelelse.

»Hjorte- og andet dyrevildt vandrer fra deres fødesteder tilbage til skovbrynet, hvor de gemmer sig om dagen i daggryet og i skumringen. Med skiftet har vi flyttet myldretiden en time, og det betyder, at trafikstrømmen er øget, netop hvor dyrene vandrer,« siger Allan Bruun Rasmussen, der er vildtkonsulent i Falck.

I uge 14, der var den første uge med sommertid, mistede i alt 89 hjorte livet på de danske veje. De fleste af dem blev dræbt i det midtjyske område. Sidste år var tallet 73 dræbte hjorte.

Falck har disse gode råd om at undgå påkørsler:

Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.

Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen - det kan lige så godt finde på at springe ud foran køretøjet.

Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da hjortevildt aldrig vil vende om.

[add:57]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063