Vognmand Martin Jakobsen fra Lakkendrup, nær Gudbjerg på Sydfyn, er rigtig godt tilfreds med, at det til sidst lykkedes ham at få lov til at drive sin vognmandsforretning, selv om den ligger i landzone og altså er placeret uden for et traditionelt erhvervsområde.
”Jeg blev hele tiden bakket op af naboerne og lokalområdet, og det var en god støtte at have,” siger Martin Jakobsen til Lastbil Magasinet.