Seks fremtrædende medlemmer af eksportvognmændenes forening ITD foreslår nu, at pengene i foreningens bugnende kasse uddeles til medlemmerne i form af aktier.
Det fremgår af et forslag, der skal behandles på foreningens generalforsamling 29. marts.
ITD’s pengekasse – egenkapitalen – udgjorde ved årsskiftet 356 millioner kroner, og overskuddet før skat blev i 2007 på 107 millioner, to millioner mere end året før.