Fredagens og lørdagens storm i Atlanten, Skagerrak og indre danske farvande, gav problemer for den danskejede, Panama-registrerede ro/ro godsfærge ”Viktoria VI”, der sejler i fast fart mellem Færøerne og Danmark.
”Ifølge planen skulle færgen have anløbet Hanstholm, men forsøget måttet opgives på grund af for krap sø. Alternativt fortsatte fartøjet nord om Grenen, for at ride stormen af i læ, hvilket blev opgivet, efter at seks af vores løstrailere rev sig løs og skyllede overbord,” fortæller Bent Rasmussen, Blue Water.