23948sdkhjf

Skærpet fartkontrol på Motorring 3  

Vejdirektoratet og politiet har aftalt at skærpe kontrollen med farten på Motorring 3 ved København.

Årsagen er, at for mange trafikanter har svært ved at lette foden fra speederen uden for myldretiden, og når hastigheden er nedsat på grund af arbejdskørsel i forbindelse med vejarbejdet på strækningen, oplyser Vejdirektoratet. 

Derfor gennemføres der i den kommende uge (uge 43) ekstra kontrol med hastighederne på Motorring 3. Hastighederne kontrolleres af politiets automatiske trafikkontrol (ATK) i samarbejde med Vejdirektoratet. 

"Vi har oplevet, at det i nogle perioder stort set er umuligt for vores arbejdskøretøjer at komme ud på motorvejen fra arbejdsområdet, fordi bilisterne ikke overholder de skiltede hastigheder. Det skaber farlige situationer, både for bilisterne og for vores ansatte", siger Charlotte Vithen, der er koordinator for trafikafvikling i Vejdirektoratet. 

Politiet appellerer

Uden for myldretiderne er hastighedsbegrænsningen på arbejdsstrækningen 80 km/t. I perioder med meget arbejdskørsel nedsættes hastigheden til 50 km/t på delstrækninger, og der skiltes på informationstavlerne med "ARBEJDSKØRSEL". 

"Da der er tale om vejarbejde på en stor del af strækningen, er det uhyre vigtigt at holde hastighederne nede også uden for myldretiderne. Vi appellerer til, at bilisterne overholder hastighedsbegrænsningen både af hensyn til dem, der arbejder på strækningen, og for deres egen sikkerheds skyld", siger politikommisær Jens Peter Olsen hos ATK i København.

Politiet fortsætter i øvrigt med at kontrollere hastighederne på anlægsstrækningen i hele vejarbejdsperioden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049