23948sdkhjf

Vognmand: DTL er et lukket land

Vognmand spørger sig selv, om hans organisation er en hemmelig forening, hvor medlemmerne bare skal betale og så ellers ikke blande sig i arbejdsgangen - eller stille kritiske spørgsmål. Det hele startede med, at han gerne ville vide, hvem der var delegerede på en generalforsamling.

»Til sidst holdt jeg op med at stille spørgsmål. Jeg følte lidt, at jeg blev trykket på plads.«

Sådan siger selvkørende vognmand og medlem af DTL, Karl Robert Knudsen, Them.

Han begyndte at korrespondere med jurist Henriette Skaastrup, DTL, sidst i oktober, fordi han gerne ville vide, hvem de delegerede egentlig var på den ekstraordinære, lukkede generalforsamling i foreningen 12. oktober i Fredericia.

Trods stor ihærdighed fra vognmandens side blev han ikke det mindste klogere. Han føler nærmest, at han fik en sludder for en sladder, og nu spekulerer han på, hvis interesser DTL egentlig varetager. Karl Robert Knudsen synes nemlig ikke, at man ovre i København tager de små medlemmer alvorligt.

Nysgerrigt medlem

Trods flere e-mails fik Karl Robert Knudsen aldrig et svar, han kan bruge til noget. Det er han ikke helt tilfreds med, da han mener, at han som betalende medlem af DTL også må have krav på at få at vide, hvem det er, der sidder i baglandet og træffer beslutninger, som også vedrører ham.

»Jeg deltog i de stormøder, som blev afholdt i Skørping og Fredericia og har i øvrigt fulgt med i debatten, og hvad der rører sig i vognmandsbranchen. Derfor blev jeg nysgerrig efter at vide, hvem der var delegerede på den ekstraordinære generalforsamling 12. oktober. Det er nemlig de folk, som efter min mening trækker i trådene i DTL og som pålægger bestyrelsen, hvad der skal gøres, og hvilken politik der skal føres,« siger Karl Robert Knudsen.

Han efterlyser samtidig referater fra generalforsamlingerne, ”hvis de da ikke også er hemmelige,” som han siger.

Spørgsmål til DTL

»Jeg vil gerne have tilsendt en liste over, hvem der er delegerede ved generalforsamlinger.« Så kort var vognmandens første henvendelse til DTL den 30. oktober.

Som svar fik han en længere redegørelse fra jurist Henriette Skaastrup om, hvordan mandaterne fordeles ifølge DTL´s vedtægter efter medlemsvirksomhedernes indberettede lønsummer til kredsen, specialforeninger og de 145 transportvirksomheder, som står uden for foreningerne.

»DTL meddeler kredsene og specialforeningerne, hvor mange mandater de råder over, og det er dernæst op til kredsene og foreningerne selv at sætte navne på de enkelte mandater. DTL har ingen indflydelse på fordelingen af mandaterne i kredsene, så hvis du vil kende navnene på de delegerede i din kreds, kan du henvende dig til kredsformanden og forespørge, om han vil udlevere disse oplysninger.«

Sådan var formuleringen fra juristen i DTL.

Desuden kom hun samtidig med en længere forklaring på, at mandatsammensætningen kan skifte fra én generalforsamling til den næste. Samt at det er DTL, der sætter mandatnavne på de delegerede, som står uden for foreningerne.

Kan det nu passe?

Den smøre forstod Karl Robert Knudsen ikke helt. For det første mener han ikke, at det kan passe, at det er op til kredsformanden at afgøre, om han må få navnene på de delegerede fra hans egen kreds.

For det andet var det, han bad om, en navneliste på samtlige delegerede ved generalforsamlingen 12. oktober, så han henvendte sig igen til Henriette Skaastrup med følgende korte e-mail:

»Næ, det er såmænd ikke så indviklet, det jeg spørger om. Jeg vil såmænd bare have en liste over, hvem der var delegeret på DTL´s ekstraordinære generalforsamling i Fredericia 12. oktober?«

Svaret faldt prompte fra Henriette Skaastrup: »DTL har ingen indflydelse på fordelingen af mandaterne i kredsen, så hvis du vil kende navnene på de delegerede i din kreds, kan du henvende dig til kredsformanden og forsøge, om han udleverer disse oplysninger.«

Frem og tilbage

Karl Robert Knudsen overvejede efter den svada, hvad han nu skulle gøre. Han følte, at han fik svar på alt andet end det, han spurgte om.

»Jeg mente heller ikke, at det kunne passe, at DTL ikke lå inde med en deltagerliste på de delegerede fra generalforsamlingen, og da jeg ikke anser DTL for et hemmeligt broderskab, forsøgte jeg en sidste gang,« fortæller han.

»Undskyld, men vil det sige, at man som medlem af DTL ikke kan få oplyst, hvem der er delegeret ved generalforsamlingen, men bliver henvist til at søge oplysning ved de forskellige kredse? Der må dog findes en liste over, hvem det er - eller kan alle blot møde op? Såfremt DTL ikke kan eller vil oplyse, hvem de delegerede er, vil jeg gerne have en grund.«

Sådan var ordlyden i vognmandens tredje henvendelse til sin forening.

Samme svar igen – igen

»Med fare for at gentage mig selv fra de to tidligere svar. Til det første spørgsmål. Ja, du må spørge i kredsene, for det er dem, der sætter navne på mandaterne. Til det andet spørgsmål. Ja, kredsene laver lister, og kun de, som kredsene har sat på listen, kan møde op og få en stemmeseddel på DTL´s generalforsamling. Til dit sidste spørgsmål. DTL udfærdiger ikke listerne og kan derfor ikke uden kredsenes udtrykkelige bifald udlevere disse navnelister til medlemmerne. Derfor må vi henvise til kredsene.«

Efter det svar fra DTL´s jurist var det, at Karl Robert Knudsen gav helt op og sendte en sidste mail-hilsen til Henriette Skaastrup med følgende ordlyd: »Ja, jeg kan se, at vi ikke kommer ret meget længere med disse spørgsmål, og selv om jeg også har andre ting, jeg gerne ville have oplysning om, er det åbenbart ikke meningen, at man som menigt medlem skal interessere sig for, hvordan beslutningerne bliver truffet i DTL. Så jeg tror, at vi stopper her, og så vil jeg se, om jeg muligvis kan få de oplysninger, jeg gerne vil have gennem et af de fagblade, som skriver om transportbranchen.«

Jamen DTL har da navnene

Det kan godt hænde, at kredsformændene vil udlevere navnene på deres delegerede, og måske vil man det samme i specialforeningerne, hvis Karl Robert Knudsen henvender sig og spørger pænt hvert enkelt sted. Men det skulle ikke være nødvendigt, for er der nogen, som ligger inde med navnene, så er det DTL.

Inden en generalforsamling sender de enkelte kredse og specialforeninger nemlig navnene på de udpegede delegerede til DTL. Hver enkelt delegeret modtager så anbefalet sit deltagerbevis, og på selve generalforsamlingen udleveres et navneskilt til den enkelte deltager. Det beviser, at DTL som eneste part har godt styr på alle 150 delegerede.

Flere kritikpunkter

Udover at Karl Robert Knudsen som menigt medlem savner svar på spørgsmålet om sammensætning af de delegerede, efterlyser han også, at DTL vil være mere aktiv i forhold til de små medlemmer af organisationen.

DTL har i dag cirka 4.400 medlemmer. Af dem driver omkring halvdelen det, som må kaldes mindre vognmandsvirksomheder.

»På mødet i Skørping i februar lovede Michael Svane (ordførende direktør i DTL, red.), at der skulle oprettes en ERFA-gruppe for selvkørende vognmænd. Det er os, der kører for de store, og vi har ikke meget at skulle have sagt enkeltvis, men stod vi sammen i en ERFA-gruppe, tror jeg, at vi kunne få indflydelse. Gruppen er aldrig blevet til noget. Jeg tror, Michael Svane har fået mundkurv på af de store, fordi de ikke er interesseret i, at vi står sammen,« mener Karl Robert Knudsen.

Lastbil Magasinet forsøgte i går at få Michael Svanes kommentar til, om der er nyt om den nævnte ERFA-gruppe, samt om listerne over de delegerede bærer et "adgang forbudt skilt" for DTL´s medlemmer - og i givet fald hvorfor. Det lykkedes dog ikke at få ham i tale, så vi forsøger igen i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078