23948sdkhjf

Tiltalt speditør i sagen om EU-svindel: Ingen stillede spørgsmål ved fremgangsmåden

Det er almindelig praksis, at der står forskellige modtagere på T-dokumentet og CMR-fragtbrevet, forklarede en af de tiltalte speditører i går i retten i Fredericia, hvor han også fortalte om billige danske vognmænd.

»Når vi udfærdiger dokumenterne, ved vi ikke nødvendigvis, hvor godset skal hen, for destinationen kan skifte undervejs. Det svarer til handel med olie, som ofte bliver solgt over hundrede gange undervejs. Her er transporten bare på hjul, så det går lidt hurtigere.«

Sådan forklarede en af de to tiltalte speditører, der i går blev afhørt i byretten i Fredericia i sagen om EU-svindel for knap 40 millioner kroner.

De to speditører er tiltalt for i 32 tilfælde at have medvirket til at unddrage EU afgifter og importtold i forbindelse med transport af store partier smør, cigaretter og T-shirts fra hhv. Tjekkiet, Finland og Kina.

Godset blev i EU

Ifølge anklageskriftet gik godset via Danmark til andre EU-lande, selv om T-dokumenterne viser, at godset skulle eksporteres til lande uden for EU. Trafikkerne foregik fra november 1994 til august året efter.

Forsendelser til lande uden for EU er ikke belagt med told og afgifter. Men da godset ikke kom uden for EU’s område, skal pengene erlægges i EU’s kasse.

Da det ikke er sket, går regningen videre til den speditør, der via T-dokumenterne har kautioneret for told og afgifter. Det drejer sig i halvdelen af tilfældene om de tiltaltes tidligere arbejdsgiver, og i den anden halvdel om forskellige grænsespeditører i Padborg, som de tiltalte benyttede, efter de var startet som selvstændige. De havde ikke selv status som godkendt afsender i forhold til toldvæsenet.

Arbejdede sammen i Taulov

De to tiltalte arbejdede i et par år sammen i et stort speditionsfirmas afdeling i Taulov. Den ældste af de tiltalte var trafikchef i firmaet med ansvar for trafikkerne på Østeuropa, mens den anden tiltalte beskæftigede sig med trafikker til og fra Østrig.

I februar 1995 forlod de begge firmaet, og 1. maj samme år startede de i fællesskab deres eget speditionsfirma.

Den formodede hovedmand i EU-svindelsagen, schweizeren V.S. var kunde hos speditionsfirmaet i Taulov, og det lykkedes de to tiltalte at få ham som kunde i deres nye firma. Den tidligere trafikchef fortalte i retten om samarbejdet med V.S.:

»Han var en meget professionel mand med mange visioner. Han arbejdede med godspartier på 40-50.000 tons, og det er absolut interessant for en speditør. Han startede på et sådant niveau, at det var ham, der så os an og ikke omvendt. Han vidste, hvad han havde med at gøre, og derfor var der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved hans handlemåde.«

Helt normalt

Den tiltalte fhv. trafikchef blev afhørt i ca. tre timer, mens hans medtiltalte kun blev afhørt i en lille halv time. Den tidligere trafikchef forklarede, at V.S. repræsenterede et handelshus, der køber store partier gods op, når prisen er rigtig, uden nødvendigvis at have det praktiske omkring transporterne på plads.

Ifølge tiltalte blev smørret, der var købt i Tjekkiet, oplagret i et frysehus i enten Vejle eller Padborg, inden det blev transporteret videre:

»Smørret var købt i Tjekkiet, men det var endnu ikke solgt. Når vi udfærdigede dokumenterne, vidste vi ikke nødvendigvis, hvor godset skulle hen. Vi lavede dokumenterne på baggrund af ordregiverens remburs-tekst. Ifølge den kunne godset gå til et hvilket som helst sted i verden. Men det var kun, hvis godset ikke blev solgt undervejs, at det rent faktisk kom dertil. Hvis destinationen skiftede undervejs i forløbet, fik vi toldvæsenet i det pågældende land til at påtegne ændringen i T-dokumentet. Man vil altid kunne skrive et eksternt leveringssted ind i dokumentet senere. Det er helt normalt, det sker hver eneste dag,« sagde den tiltalte speditør.

Samme fremgangsmåde

Han forklarede videre, at det er en helt almindelig praksis i speditionsbranchen, at der står forskellig modtager på hhv. T-dokument og CMR-fragtbrev.

Hertil sagde anklageren, politiassessor Bo Hjeds, at det i hans terminologi ville være logisk, at der stod samme modtager på T-dokumentet og CMR-fragtbrevet.

»Jeg bliver nødt til at holde mig til remburs-teksten,« svarede tiltalte.

Han oplyste, at fremgangsmåden var den samme ved alle 32 ture. »Og vi var ikke de eneste, der arbejdede for V.S. På det tidspunkt kørte mange speditører i Danmark for ham. Og ingen stillede spørgsmål, for fremgangsmåden er almindelig praksis,« tilføjede han.

Billige danske vognmænd

Anklageren ville vide, hvad fordelen skulle være ved at køre smør fra Tjekkiet via Danmark til Italien, i stedet for at køre det direkte.

»Jeg kunne med fordel læsse i Østeuropa og køre godset til Danmark og herfra sende det videre til et andet vesteuropæisk land. Det skyldes, at danske vognmænd kan køre meget billigt fra Østeuropa til Danmark, fordi det er svært at få returgods,« forklarede tiltalte.

»Hvilke instrukser havde du givet de chauffører, der kørte godset videre fra Danmark?«

spurgte Bo Hjeds.

»Den almindelige fremgangsmåde var, at chaufføren skulle aflevere papirerne hos godsmodtageren, som så klarede papirgangen. Og hvis jeg havde en aftale om, at modtageren lavede papirerne, så forventede jeg, at det blev lavet - selvfølgelig, sådan er spillet,« forklarede tiltalte og fortsatte:

»Vi taler om T-dokumenter og godsregistrering i et lukket system. Det er ikke noget, man undersøger hver eneste gang, det kan vi ikke nå. En speditørs hovedbekymring drejer sig altid om, at godset kommer sikkert frem, så må papirerne komme bagefter. Lige så snart en kunde er accepteret, så stiller en speditør ikke spørgsmålstegn ved udfærdigelse af T-dokumenter. Vi ved jo, at systemet virker i 99,9 procent af tilfældene.«

Ingen reagerede

Den ene af de to forsvarere, advokat Per Ekelund ville vide, om grænsespeditørerne havde reageret på, at der stod forskellige modtagere på T-dokumentet og CMR-fragtbrevet.

»Overhovedet ikke - det er de vant til, det er deres dagligdag,« forklarede tiltalte.

Han fortalte, at han havde fuld tillid til V.S. lige indtil han første gang hørte om, at et T-dokument ikke var blevet afsluttet.

»Det første, jeg hørte om, drejede sig om en forsendelse til Frankrig. Jeg ringede til modtageren og rykkede for T-dokumentet, og han lovede at sende det. Senere dukkede endnu tre uafsluttede T-dokumenter op, og sidst på året 1995 fik vi at vide fra en grænsespeditør i Padborg, at det danske toldvæsen havde fået oplyst, at toldstemplerne fra en forsendelse til Portugal var falske.«

Tiltalte forklarede, at samarbejdet med V.S. derefter gik i hårdknude, idet V.S. mere eller mindre forsvandt og ikke var til at fat i.

Ingen ekstrabetaling

Den anden forsvarer, advokat Jørgen Christensen ville vide, om de to tiltalte speditører fik særlig god betaling for det arbejde, de udførte for V.S.

»Vi fik den sædvanlige betaling, og der blev ikke givet ved dørene. V.S. skulle have bl.a. have præcis dokumentation for ventetid,« forklarede den tidligere trafikchef.

De to tiltaltes fælles speditionsfirma blev lukket i sommeren 1996 kort tid efter politiet havde været på besøg.

Retssagen fortsætter i dag med afhøring af vidner. Som det fremgår af ovennævnte, er navneforbudet stadfæstet. Til gengæld forbliver retsmøderne åbne for offentligheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063