23948sdkhjf

- Jo der kan netop sættes lighedstegn mellem chauffører fra tredjelande og social dumping, DI!

Kommentar fra vognmand Leif Therkelsen, Bække, til dette indlæg:

Så er er direktøren for DI Transport, Rune Noack, på banen igen for at forsvare brugen af fattige mennesker/chauffører fra fjerne lande. At der i dag er “mangel” på chauffører, hænger jo helt klart sammen med, at vestlige vognmænd (herunder danske) har etableret postkasser i øst og dermed har fået rigtig mange vestlige biler på østeuropæiske plader til at køre gods i Vesteuropa på et østeuropæisk lønniveau. Ligeledes har vestlige og østlige transportgiganters (som er stormet frem på grund af manglende kontrol) lobbyister været i stand til at bearbejde politkerne således, at kontrollen, om der køres efter gældende EU love, både hvad angår køre- og hviletidsreglerne og cabotage-reglerne, stort set ikke er eksisterende.

Man kan ikke sætte lighedstegn imellem social dumping og tredjelandschauffører, mener Rune Noack? Jo det kan man da, når det igennem mange år har vist sig, at østchaufførerne jo ikke får den danske løn, de er berettiget til, når man kører internt i Danmark, ligesom at køre- og hviletidsreglerne på ingen måde bliver overholdt. Vi ser jo, hvordan de udenlandske chauffører “bor” i bilerne i månedsvis.

Det er da i den grad også social dumping, når mange danskejede biler, med udenlandske plader, vedvarede kører gods imellem Danmark og det øvrige EU. Bilerne kommer jo aldrig i nærheden af de lande, de er registreret i. Så kald det, hvad du vil, Rune Noack. Disse postkassefirmaer driver virksomhed fra en dansk adresse som det danske firma, de reelt er, men selvfølgelig til et østeuropæisk lønniveau. Jeg kalder det for ufair konkurence og social dumping.

Så den påståede chaufførmangel er transport/speditonsbranchen selv skyld i. Havde man accepteret/overholdt gældende Eu-love om både køre- og hviletid og cabotage-reglerne, ville man jo ikke kunne benytte østbiler, og chauffører til dumpingløn, og så havde tranportkøberne været nødt til at betale vestlig markedspris, således at de vestlige vognmænd kunne betale de lønninger, der hører vesten til.

Måske har Rune Noack ret i, at vi ikke kan klare os uden chauffører udefra? Jeg er sikker på, at hvis man betaler chaufførerne fra tredjelande den løn, som man skal i Danmark/Vesteuropa, vil vognmændene drukne i ansøgninger.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063