23948sdkhjf

LINDØ port of ODENSE – produktionshavn i verdensklasse

LINDØ port of ODENSE er i gang med en massiv havneudvidelse på yderligere 400.000 kvm. herunder etablering af én kilometer ny kaj. LINDØ port of ODENSE styrker med udvidelsen sin fleksibilitet som havneterminal, så havnen kan håndtere især tunge specialprojekter - fx. vindmøller, dekommissionering, infrastruktur og bulkvarer. Dertil følger et heavy load-område til udskibning af tunge elementer.

Portalkranens spor udvides med 200 meter

Heavy-load-projekter kan også serviceres med den eksisterende 1.200 tons-portalkran, hvor sporene udvides med 200 meter. Dermed gør LINDØ port of ODENSE plads til flere virksomheder indenfor offshore-eller tung industri. Senest er Bladt Industries flyttet ind for at producere fundamenterne til kæmpe havvindmøller, ligesom MHI Vestas med sin nacelleproduktion er en fast del af LINDØ port of ODENSE.

 

Viden og test i verdensklasse

Hvis Danmark fortsat skal være førende inden for vindmølleteknologi, er det nødvendigt med forskning og udvikling. Det kan LINDØ port of ODENSE levere i form af LORC, der i 2021 bliver verdens største testcenter for vindmøller. LORCs nye testfacilitet rækker ud til segmentet for de allerstørste offshore-vindmøller, der ventes introduceret til markedet i 2022-2028 med en effekt på op til 20 MW.

Havneudvidelsen, forlængelsen af portalkransporet samt LORCs kraftigt øgede testkapacitet betyder, at LINDØ port of ODENSE kan byde velkommen til endnu flere virksomheder med behov for LINDØ port of ODENSEs store kapacitet, viden og unikke kompetencer, når det gælder kravene til en moderne produktionshavn generelt og produktion og afprøvning af kæmpe-havvindmøller i særdeleshed.

   

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062