Nye Scania XT til Aalborg Kommune

Aalborg Kommune entreprenørenhed fik for nylig leveret to stk. Scania P 450 XT B8x2*6 entreprenørlastbiler.
Ordren kom i hus efter et EU-udbud, hvor kommunen havde listet en række krav og ønsker til køretøjernes specifikationer og egenskaber. Her var der især lagt vægt på køretøjernes indretning og opbygning, sikkerhedsniveau, komfort, servicemuligheder samt totaløkonomi.
De to nye Scania P 450 er begge opbygget med kran og wirehejs fra HMF i Nørresundby samt kærretræk, så de kan køre med entreprenørenhedens kærrer. Det er baggrunden for valget af 450 hk-motor samt navreduktion på trækakslen, så der er kraftoverskud og robusthed nok til at klare hård entreprenørkørsel med vogntogsvægt på op til 52 ton. De er desuden udrustet med sneplovsbeslag samt forberedt for kørsel med saltspreder.
De nye Scania XT-modeller er leveret af Stiholt i Aalborg.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.