23948sdkhjf

Tre personer kørt til kontrol på hospitalet efter uheld i Aarhus C

Onsdag morgen kl. 9.11 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld på Skt. Pauls Gade i Aarhus C, hvor en bus og en lastbil havde ramt hinanden.

Uheldet var opstået for enden af M.P. Bruuns Gade, da en bus var kommet kørende i sydgående retning og skulle passere mellem to parkerede lastbiler, hvoraf den ene holdt med liften neden, oplyser Østjyllands Politi.

I den forbindelse ramte bussen lastbilens lift, som umiddelbart blev begyndt løftet, mens bussen passerede, hvormed der skete et sammenstød og en pludselig opbremsning i bussen.

Tre personer blev efterfølgende kørt til kontrol på hospitalet, heriblandt bussens 37-årige mandlige chauffør.

Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade i forbindelse med episoden, der blev overværet af flere vidner på stedet.

Foruden politi og ambulancer blev også brandvæsenet tilkaldt for at få ryddet op på vejbanen, da der blandt andet lå knust glas fra bussens ruder. Trafikken blev påvirket i en kortere periode.

En 33-årig mandlig lastbilchauffør blev sigtet i sagen for at have forsaget færdselsuheldet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141